Konsekvenser ved for sen indsendelse af årsrapporten

Mange selskaber skal indsende deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Hvis selskabets regnskabsår følger kalenderåret, vil fristen derfor som udgangspunkt være 30. juni året efter. Overskrides fristen, kan det få både økonomiske og praktiske konsekvenser for virksomheden og dens ledelse.

Hvad sker der, hvis årsrapporten bliver indsendt for sent?

Hvis årsrapporten ikke bliver indsendt til tiden, sender Erhvervsstyrelsen et påkravsbrev til virksomhedens digitale postkasse. Brevet indeholder to vigtige frister:

• En ny frist på 8 hverdage

• En frist på 4 uger

1. Indsendes årsrapporten inden for 8 hverdage

Hvis virksomheden når at indsende årsrapporten inden for de 8 hverdage, sker der normalt ikke mere i forhold til Erhvervsstyrelsen.

2. Indsendes årsrapporten senere end 8 hverdage

Hvis fristen på 8 hverdage overskrides, bliver der pålagt en personlig afgift til hvert medlem af den øverste ledelse. Har selskabet en bestyrelse, er det bestyrelsesmedlemmerne, der får afgiften. Har selskabet ikke en bestyrelse, er det de registrerede direktører, der får afgiften.

Afgiften udgør pr. ledelsesmedlem:

• 500 kr. for 1. påbegyndte måned

• 2.000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned

• 3.000 kr. i alt for 3. påbegyndte måned

Afgiften er personlig og sendes til det enkelte ledelsesmedlems private digitale postkasse.

3. Risiko for tvangsopløsning efter 4 uger

Hvis årsrapporten stadig ikke er indsendt 4 uger efter påkravsbrevets dato, kan Erhvervsstyrelsen sende selskabet til tvangsopløsning i skifteretten – og det kan ske uden yderligere varsel.

Husk også oplysningsskemaet til Skattestyrelsen

Det er vigtigt at være opmærksom på, at årsrapporten til Erhvervsstyrelsen og oplysningsskemaet til Skattestyrelsen ikke er det samme. Oplysningsskemaet skal også indsendes til tiden, og her gælder der andre sanktioner.

Hvis selskabet ikke indsender oplysningsskemaet rettidigt, skal selskabet betale et skattetillæg på 400 kr. pr. dag, fristen overskrides – dog højst 10.000 kr. pr. selskab.

For selskaber med indkomstår, der følger kalenderåret, er fristen for oplysningsskemaet 30. juni.

Hvis selskabet indgår i en sambeskatning, beregnes skattetillægget for hvert selskab, der ikke har indberettet til tiden. Det samlede beløb opkræves hos administrationsselskabet.

Der udsendes ikke nødvendigvis et “ekstra varsel” svarende til Erhvervsstyrelsens påkravsbrev, før skattetillægget begynder at løbe. Derfor kan det hurtigt blive en dyr forsinkelse.

Hvorfor er det vigtigt at reagere hurtigt?

En forsinket årsrapport handler ikke kun om bøder. Det kan også sende et uheldigt signal til banker, kreditorer, samarbejdspartnere og andre interessenter. Samtidig kan en forsinkelse skabe unødigt pres i virksomheden, hvis sagen udvikler sig til personlige afgifter eller tvangsopløsning.

Vores anbefaling

Det bedste råd er at være ude i god tid. Få afklaret, hvem der gør hvad, og sørg for, at både årsrapport og oplysningsskema bliver håndteret rettidigt. Hvis fristen allerede er overskredet, bør I reagere med det samme for at begrænse omkostningerne mest muligt.

Hos eRevision hjælper vi gerne med at skabe overblik, så I undgår unødige afgifter, skattetillæg og i værste fald tvangsopløsning.