Ofte stillede spørgsmål 
– her er svarene.

Ofte stillede spørgsmål
– her er svarene.

Her kan du finde svar på alt om revision, årsregnskab og hvordan du bruger portalen.

Mere revisor. Mindre regning. Hvad betyder det?

  1. 1. Hvad er en revisor?

    En revisor arbejder med at kontrollere og assistere med årsregnskaber, samt med at rådgive om økonomiske forhold for virksomhederne.

    En revisor kan være virksomhedens mest betroede rådgiver, men skal også optræde uafhængigt som offentlighedens tillidsrepræsentant. Det er kun godkendte revisorer fra godkendte revisionsvirksomheder, der må afgive erklæringer på årsregnskaber, der skal indberettes til Erhvervsstyrelsen.

  2. 2. Hvad er en ”rigtig” revisor?

    ‘Revisor’ er ikke en beskyttet titel i Danmark. I princippet kan alle og enhver kalde sig revisor, men det er ikke tilladt at kalde sig godkendt, registreret eller statsautoriseret revisor uden at have den rette uddannelse og godkendelse af myndighederne.

    Rigtige revisorers arbejde er reguleret af lovgivning. Vi er blandt andet underlagt professionelle faglige standarder og etiske regler, som sikrer en høj kvalitet i vores arbejde. Det er også obligatorisk for godkendte revisorer at efteruddanne sig løbende.

  3. 3. Er eRevision en ”rigtig” revisor?

    Ja. Det er godkendte og statsautoriserede revisorer, der står bag eRevision. Derfor kan du forvente et højt niveau af kvalitet og faglighed og være tryg ved, at vi er opdaterede på lovgivningen. Vi er medlem af FSR (Foreningen for Statsautoriserede Revisorer), som er brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
  4. 4. Hvad får jeg med en ‘rigtig’ revisor?

    Når du vælger en godkendt revisor, får du en revisor der:

    • Kan underskrive en erklæring på dit årsregnskab
    • Kan give dig værdifuld rådgivning om skat og økonomi.
    • Er opdateret på lovgivningen (godkendte revisorer er forpligtet til 120 timers efteruddannelse over en 3-årig periode).
    • Har erfaring med mange typer virksomheder og problemstillinger – og derfor også forstår din virksomhed.
    • Kan se, hvis noget bør ændres, så din virksomhed bliver ved med at trives.
  5. 5. Hvad er forskellen på en revisor og en bogholder?

    En bogholder hjælper med den daglige bogføring og administration. Bogholderen afleverer det afstemte materiale til revisoren, som så opstiller årsrapporten og afgiver erklæring på virksomhedens årsregnskab.

    En bogholder kan også opstille og indsende dit årsregnskab, men så sker det uden underskrift og erklæring.

  6. 6. Hvad er en revisorerklæring?

    En revisorerklæring er den rapportering, som en godkendt revisor laver, når en virksomheds årsregnskab afsluttes. Revisorerklæringer findes i 4 forskellige grader, hvor niveauet af sikkerhed og kontrol stiger gradvist. Graderne er:

    1. Assistance
    2. Review
    3. Udvidet gennemgang
    4. Revision

    Formålet med en revisorerklæring er at skabe tillid og troværdighed til indholdet af virksomhedens årsregnskab. En assistanceerklæring fra en godkendt revisor giver dig bedre vilkår hos banker, investorer, kreditorer, skat og andre myndigheder. Det signalerer troværdighed, kvalitet og tillid.

    En del danske pengeinstitutter stiller krav om, at du skal have en godkendt revisor for at de kan tilbyde en erhvervskonto eller et lån.

  7. 7. Hvilken erklæringstype tilbyder eRevision?

    Vores kerneprodukt er en årsrapport med assistanceerklæring til virksomheder i klasse B. Det er det, vores portal og workflow er bygget op omkring.

    En assistanceerklæring passer godt til små og mellemstore virksomheder. Det er den mest udbredte erklæringstype, og ca. 40 procent af alle årsregnskaber, der indsendes til Erhvervsstyrelsen, er forsynet med en assistanceerklæring.

    Vi kan også udarbejde årsregnskaber for personlige virksomheder i klasse A. Dette foregår dog ikke via portalen – kontakt os for et tilbud.

  8. 8. Hvad er en assistanceerklæring?

    En assistanceerklæring er den mindste grad af sikkerhed, en erklæring kan have. Når vi afgiver en assistanceerklæring, sikrer vi, at årsregnskabet er opstillet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav.

    For at gøre det skal vi have en generel viden om din virksomhed, dens aktivitet og den valgte regnskabspraksis. Vi laver altså ikke kontrol af de oplysninger, vi har fået af dig. Som godkendte revisorer kan vi dog ikke afgive en assistanceerklæring, hvis årsregnskabet indeholder åbenlyse fejl.

  9. 9. Hvornår bruges en assistanceerklæring?

    Assistanceerklæringer bruges typisk i mindre virksomheder, hvor der ikke er krav om en egentlig revision eller review, og hvor ejere eller ledelse har brug for hjælp til at opstille regnskabet korrekt og i overensstemmelse med lovgivningen.

    Det er en praktisk og økonomisk løsning for virksomheder, der ikke ønsker at gennemgå en mere omfattende og dyrere revisionsproces.

  10. 10. Er eRevision billigere end andre godkendte revisorer?

    Ingen regel uden undtagelser, men ja – eRevision er i udgangspunktet billigere end andre godkendte revisorer. Det skyldes vores unikke digitale platform, der sikrer et optimalt workflow. Det gør, at vi kan tilbyde dig en fast lav pris.

    I forhold til øvrige godkendte revisorer vil du typisk kunne spare 30-50% ved at bruge eRevision.

  11. 11. Kan jeg få en ekstra regning fra eRevision?

    Nej. Du vil altid kende prisen på forhånd. Hvis du er kommet til at vælge en forkert prispakke i forhold til din virksomheds omsætning, vil du automatisk blive reguleret til den korrekte prispakke. Det gælder både op og ned.

    Du kan læse mere om vores forretningsbetingelser her.

  12. 12. Har eRevision styr på at beskytte mine data?

    Ja. Vores platform lever op til alle gældende krav om datasikkerhed, herunder GDPR. Du kan læse mere om, hvordan vi håndterer og opbevarer dine data her.

eRevision – hvordan gør jeg?

  1. 1. Hvem kan bruge vores portalløsning?

    Vi har bygget vores portal, workflow og faste priser op omkring et produkt til virksomheder i regnskabsklasse B. Vi har valgt at koncentrere os om små og mellemstore selskaber, der søger en nem, hurtig og billig måde at få lavet et årsregnskab – uden at gå på kompromis med den fordel, det giver at have en rigtig revisor.
  2. 2. Er mit selskab i regnskabsklasse B?

    Potentielt kan alle anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S) ligge i regnskabsklasse B. Om lige dit selskab ligger i regnskabsklasse B eller C kommer an på de økonomiske forhold. En virksomhed i regnskabsklasse B må ikke overskride to af de følgende størrelsesgrænser på balancedagen i to på hinanden følgende regnskabsår:

    • Selskabet har en balancesum på 55 mio. kr.
    • Selskabet har en nettoomsætning på 111 mio. kr.
    • Selskabet har maksimalt 50 fuldtidsansatte gennem hele regnskabsåret.

    Hvis dit selskab ligger i klasse C, kan det ikke fravælge revision som erklæringstype, og derfor vil vores portalløsning ikke kunne bruges.

     

    Læs mere om fravalg af revision i pkt. 3: ”Kan jeg fravælge revision?”

  3. 3. Kan mit selskab fravælge revision?

    Ja, du kan fravælge revision, hvis dit selskab opfylder betingelserne for fravalg. Betingelserne er, at selskabet ikke overskrider to af de følgende størrelsesgrænser på balancedagen i to på hinanden følgende regnskabsår:

    • Selskabet har en balancesum på mere end 4 mio. kr.
    • Selskabet har en nettoomsætning på mere end 8 mio. kr. 
    • Selskabet har maksimalt 12 fuldtidsansatte gennem hele regnskabsåret.
  4. 4. Hvordan fravælger jeg revision?

    Det kan være, at dit selskab allerede har fravalgt revision ved stiftelsen. Hvis det er tilfældet, vil det stå i stiftelsesdokumentet, og selskabets vedtægter vil ikke indeholde bestemmelser om revisionspligt, herunder valg af revisor. Hvis dit selskab ikke har fravalgt revision ved stiftelsen, kan du fravælge revision hvis selskabet er under størrelsesgrænserne, som er beskrevet i pkt. 3: ”Kan jeg fravælge revision?”

    Derudover kræver det:

    • At en beslutning skal vedtages på selskabets ordinære generalforsamling.
    • At der ændres vedtægter, hvis de indeholder bestemmelse om revisionspligt.
    • At det står i ledelsespåtegningen til årsrapporten i dét år, hvor generalforsamlingen træffer beslutning om at fravælge revision for det kommende år.
    • At ledelsen erklærer i ledelsespåtegningen, at betingelserne for at kunne fravælge revision, er opfyldt

    Dit selskab skal senest 2 uger efter beslutningen om at fravælge revision anmelde fravalget og indsende de tilrettede vedtægter til Erhvervsstyrelsen.

     Generalforsamlingsprotokollatet skal vedlægges sammen med de ændrede vedtægter.

  5. 5. Arbejder mit bogføringssystem sammen med eRevision?

    Vi har gjort det nemt at hente data fra dit bogføringssystem. Med få klik kan du indlæse tallene direkte til dit workflow. Vores portal har integration med de mest almindelige online bogføringssystemer, E-conomic, Dinero og Billy. Vi udvikler løbende, så flere systemudbydere kommer hen ad vejen.
  6. 6. Jeg bruger et bogføringssystem, som eRevision ikke understøtter. Hvad gør jeg?

    Du kan stadig anvende vores løsning. Vi har sørget for, at eRevision er oprettet som administrator i de fleste bogføringssystemer. Du skal bare tilknytte os som administrator, og så hjælper vi med at hente dine data. Du kan også uploade eller sende en CSV-fil fra dit bogføringssystem. Der vil være vejledning til, hvordan du gør, når du bliver bedt om at forbinde dit økonomisystem, og hvis det driller, er vi altid klar til at hjælpe.
  7. 7. Kan min bogholder blive tilknyttet portalen?

    Ja. Når du har oprettet dig som bruger, er det muligt at tilknytte din bogholder. Det forudsætter, at din bogholder har oprettet sig som gratis bruger på vores portal. Herefter kan din bogholder uploade afstemninger og hjælpe dig igennem workflowet. 

  8. 8. Kan jeg få hjælp til bogføring?

    Nej. Vi foretager ikke bogføring eller administration. Men vi har et stort netværk af professionelle bogholdere og vil altid kunne sende dig godt videre til én, der kan hjælpe med din bogføring.
  9. 9. Kan jeg få rådgivning omkring skat, regnskab, moms m.v.?

    Ja. Teamet hos eRevision er bygget op omkring rigtige revisorer. Hvis du har brug for den særlige rådgivning, en revisor kan tilbyde, skal du ikke tøve med at kontakte os. Du kan også booke et online møde på portalen, hvis du vil have gennemgået din årsrapport. Vi har en fast timepris på 995 kr., og vi starter ikke en rådgivningsopgave, før du har accepteret vores prisestimat.

  10. 10. Hvad nu hvis mit holdingselskab ikke er bogført?

    Den nye bogføringslov, som trådte i kraft d. 1. juli 2024 for selskaber i regnskabsklasse B, betyder at holdingselskaber også skal bruge et digitalt bogføringssystem. Hvis du ikke har fået bogført endnu, tilbyder vi at hjælpe med det.

    Det kræver blot at holdingselskabet opfylder de krav, vi har for hjælp til bogføring af ”Passivt” selskab.

    Du kan læse mere om det her.

  11. 11. Kan jeg få support?

    Ja! Du kan altid få gratis support, hvis du har brug for hjælp til vores portalløsning. Når du er oprettet som bruger, vil du via Min Side få adgang til et beskedcenter. Her kan du skrive til os, hvis du støder på spørgsmål eller har udfordringer på portalen.
  12. 12. Hvilke trin skal jeg igennem, inden jeg kan få mit færdige årsregnskab?

    Vores portal er bygget op som et overskueligt workflow med spørgsmål og oplysningsfelter, hvor du bliver guidet hele vejen gennem forløbet. Alle ændringer gemmes undervejs, så du kan stoppe op og komme tilbage til workflowet, helt som det passer dig.

    Vi har gjort alt for at gøre processen så nem som muligt, blandt andet ved at tilføje standardkontoplaner fra E-conomic, Dinero og Billy. Der er vejledninger undervejs, og vores AI vil kunne klare de fleste manuelle opgaver. Du har også mulighed for at sende os spørgsmål, hvis du har brug for hjælp.

    Her er de trin, du kommer igennem:

     

    Inden registrering

    • Oplys dit CVR-nummer
    • Vælg din prispakke
    • Svar på de indledende spørgsmål, så eRevision kan få en forståelse af din virksomhed
    • Opret dig som bruger

     

    Efter registrering

    • Du får adgang til Min Side
    • Forbind til dit økonomisystem
    • Tilføj eventuelt manglede konti
    • Du skal svare på specifikke spørgsmål ud fra din virksomhedstype og regnskabstal
    • Du har mulighed for at skrive kommentarer og vedhæfte afstemninger

     

    Når workflowet på portalen er afsluttet

    • Du vil modtage link til at udfylde KYC (hvidvask) oplysninger
    • Du vil blive bedt om at give eRevision autorisation til selskabets skatteside
    • Vi sender et udkast til godkendelse
    • Vi foretager indberetning til Erhvervsstyrelsen og SKAT 
  13. 13. Hvor lang tid skal I bruge på at have mit regnskab klar?

    Ikke særlig lang tid! Et af vores vigtigste formål med at starte eRevison var at kunne give vores kunder en meget hurtigere sagsbehandlingstid, end hvad der er standard inden for revisionsbranchen. Derfor har vi bygget vores portal og workflow sådan, at processen bliver så hurtig og enkel som muligt, samtidig med at kvaliteten og fagligheden er høj. Sagsbehandlingstiden vil typisk være mellem 3 og 7 hverdage. Sagsbehandlingen kan selvfølgelig variere, og du vil få din aktuelle sagsbehandlingstid oplyst, når workflowet på portalen er afsluttet.

Bliv klar til årsafslutning

  1. 1. Hvad skal jeg have klar i forbindelse med årsafslutning?

    Det vigtigste, du kan gøre, inden du går i gang med workflowet, er at have lavet nogle gode forberedelser. Første skridt inden du henter data fra dit økonomisystem, er at sikre dig at årets materiale er afstemt.

    Hvis du har en bogholder, sørger vedkommende for at alt er afstemt. Der er lavet en afstemningsfil og kommentarer til saldobalancen. I vores portal er der mulighed for at uploade filerne og tilknytte kommentarer. 

    Hvis du selv står for bogføringen, skal du gennemgå og afstemme de forskellige væsentlige poster i saldobalancen. Det vil typisk være:

    1. Afstemme egenkapital primo til den aflagte årsrapport fra forrige år
    2. Afstemme selskabets bankkonti
    3. Afstemme selskabets skattekonto
    4. Afstemme årets lønninger
    5. Gennemgå debitorsaldoliste
    6. Udarbejde anlægskartotek og foretage afskrivninger
    7. Opgøre og bogføre varelageret
    8. Kontrollere at alt er faktureret
    9. Kontrollere at alle omkostninger er medtaget i den rigtige periode
  2. 2. Hvordan uploader jeg afstemninger eller relevante filer?

    I workflowet vil du blive mødt af et overblik over virksomhedens bogføringstal, og her er det muligt at vedhæfte og uploade filer med afstemninger i.

    Det er også muligt at skrive til eRevision teamet på “Min side”. Her kan du også vedhæfte afstemninger eller andre relevante filer.

  3. 3. Har jeg brug for en bogholder?

    Hvis du selv har tid og kan finde ud af at bogføre efter reglerne, behøver du ikke at have en bogholder. Men så snart regnskabet og bogføringen begynder at blive komplekst, anbefaler vi, at du får hjælp af en bogholder. Det sparer en masse tid, og sikrer, at der er bogført korrekt, når årsregnskabet skal laves.

    eRevision har et stort netværk af professionelle bogholdere, som vi vil kunne sende dig videre til.

  4. 4. Kan eRevision hjælpe med afstemninger?

    Ja, vi står til rådighed og er klar til at hjælpe med diverse afstemninger, hvis du ønsker det. Det foregår på timebasis til en fast lav pris på 995 kr.

    I workflowet er der mulighed for, at du kan markere noget, du ønsker hjælp til at få afstemt. Så kan vi med det samme se, hvilke områder vi skal tage ekstra fat i.

  5. 5. Laver eRevision efterposteringer til mit regnskab?

    Ja. Du vil få en efterposteringsliste til godkendelse i forbindelse med afslutningen af din årsrapport. Typisk vil efterposteringerne være vedrørende årets skat samt udskudt skat. Det ligger nemlig i assistanceerklæringen, at vi forudsætter, at dit materiale er afstemt ved aflevering, og vi retter ikke fejl, hvis de er vurderet som uvæsentlige.
  6. 6. Hvad sker der, hvis eRevision støder på større fejl i mit regnskabsmateriale?

    Hvis vi støder på større åbenlyse fejl, vil vi bede dig om at gå tilbage og rette din bogføring, ellers kan vi tilbyde at gøre det på timebasis til den aftalte timepris på 995 kr. Herefter kan du indlæse data på ny, og vi kan fortsætte med at lave din årsrapport.

Indberetning til Erhvervsstyrelsen og Skat

  1. 1. Indberetter eRevision min årsrapport til Erhvervsstyrelsen?

    Ja, vi hjælper med at indberette din årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Det sker straks efter, at alle relevante parter har underskrevet årsrapporten.
  2. 2. Indberetter eRevision mit selskabs selvangivelse?

    Ja, vi hjælper med at indberette selskabets selvangivelse hos SKAT. Det sker straks efter, at alle relevante parter har underskrevet årsrapporten.

    Vi bruger vores autorisation til din virksomheds skatteside, når vi indberetter selskabets selvangivelse.

  3. 3. Indberetter eRevision udbytte?

    Ja, hvis selskabet har udloddet udbytte, hjælper vi med at indberette udbyttet til SKAT. Det sker straks efter at alle relevante parter har underskrevet årsrapporten, og der er afholdt generalforsamling, hvor udbyttet er godkendt. Vi bruger vores autorisation til din virksomheds skatteside, når vi indberetter udbyttet.

  4. 4. Udarbejder eRevision opstilling af den skattepligtige indkomst?

    Ja. Det er en kompliceret opgave at opgøre selskabsskatten korrekt, og derfor er det en vigtig del af vores service, at vi hjælper med at opgøre selskabets skattepligtige indkomst og afstemme skatteopgørelsen for dig, så du kan være tryg ved, at det er gjort rigtigt. Du vil modtage efterposteringer til årets skat samt regulering af udskudt skat til godkendelse, i forbindelse med at vi fremsender dit udkast til årsrapporten.
  5. 5. Hvad er fristen for indsendelse af årsrapport til Erhvervsstyrelsen?

    Fristen for indsendelse af et selskabs årsrapport er senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Det vil f.eks. være 30. juni, hvis selskabets regnskabsår følger kalenderåret (1. januar til 31. december).
  6. 6. Hvad sker der hvis årsrapporten ikke indsendes til tiden?

    Hvis et selskabs årsrapport ikke indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, vil selskabet modtage et påkravsbrev i selskabets digitale postkasse. Brevet vil indeholde to frister:

    • Den første frist vil være 8 hverdage. Hvis selskabet når at indsende årsrapporten inden denne frist er udløbet, vil Erhvervsstyrelsen ikke foretage sig yderligere.
    • Indsendes årsrapporten ikke indenfor 8 hverdage, vil den næste frist være på 4 uger, og selskabet vil blive pålagt afgifter. Hvis der ikke er indsendt en årsrapport, inden fristen på de 4 uger udløber, vil Erhvervsstyrelsen sende selskabet til tvangsopløsning.

    Vi i eRevision vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at du som kunde ikke ender i sådan en situation.

  7. 7. Hvad sker der hvis selskabsselvangivelsen ikke indsendes til tiden?

    Hvis et selskab ikke indsender selvangivelsen til tiden, skal selskabet betale et skattetillæg på 200 kr. for hver dag, hvor fristen overskrides. Dog højst 5.000 kr.

    Skattetillæg beregnes for hvert af de selskaber i en sambeskattet enhed, der ikke har indberettet oplysningsskemaet til tiden. Det maksimale skattetillæg på 5.000 kr. opgøres altså pr. selskab. Det samlede skattetillæg opkræves på administrationsselskabets årsopgørelse.

Fandt du ikke svar på dine spørgsmål, så skriv endelig til os, så skal en af vores revisorer nok vende tilbage på din henvendelse hurtigst muligt.

Kontaktformular - eRevision (5).png